​

De tidligste bibelske tekster er skrevet på papyrus. Dette skrivemateriale blev brugt i i alt 4.000 år.

Papyrus fortsætter med at vokse noget i Egypten, på bredden af den nordlige del af Nilen. I det gamle Egypten blev det meget brugt som en nyttig plante. Der fik man huse  og bådbyggemateriale, tæpper, sandaler, kurve. Blomsterstande kunne bruges til at dekorere hjem, templer og grave. Narkotika blev taget fra stammens kerne. Jordstænglen blev brugt som føde.

I det gamle Egypten var eksporten af papyrus statens eneret. Den første information om fremstillingen af Papyrus er endnu ikke kommet  fra 22-29 e.Kr.

Fremstilling af papyrus

Efter at planten var fjernet fra vandet, blev barken fjernet. Stænglens kernedel blev skåret lodret i tynde strimler ca. 2 cm brede, placeret side om side på en glat overflade. Et andet lag af strimler blev placeret på tværs oven på de foregående. Strimlerne blev derefter slået med en hammer og rullet tørre. Der var ikke behov for lim i fremstillingen, fordi kernen af Papyrus indeholdt selve limen.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

Pladerne kunne sættes sammen ved at lime siderne. På den måde kunne man lave op til 40 meter lange papyrusruller. Teksten var skrevet på indersiden af rullen, fordi der var strimlerne vandrette.

Selv i dag fremstilles papyrus stadig i Egypten, hovedsagelig kun til turister som prøve og souvenir.

Brugt som tekstkilde: Marjatta Lassigs skrift i Helsingin Sanomat den 19. november. 1983

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​