top of page

 Ifølge Det Andet Vatikanets Økumeniske Koncil: Sakramenternes formål er at hellige mennesket. Gennem dem vil mennesket være i stand til at modtage nåde, tilbede Gud ordentligt og udøve kærlighed.  Ordet sakramente kommer fra det latinske ord sacramentum. Det tilsvarende græske ord brugt af den ortodokse kirke er mysterium.

Den katolske kirke har syv sakramenter:

 Weyden: Dåb, konfirmation, rippi

dug

Den katolske kirke bruger barnedåb. Forældre rådgives  punkt efter barnets fødsel at tage barnet til dåb. En gudfar, der tilhører den katolske kirke, bliver valgt til ham, men vidnet kan være fra en anden kristen kirke. Hvis den, der skal døbes, er en voksen, er det ofte kutyme at døbe ham eller hende i påsken (ifølge tidlig kirketradition)

"Jeg døber jer i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn."  Med disse ord døber præsten barnet/voksne og lægger rent vand på hovedet.

Betydning:

Mennesket får nyt liv i Kristus og bliver renset for alle sine synder såvel som arvesynden. Han vil blive forbundet med den himmelske såvel som den jordiske kirke. Dåb udføres kun én gang i en persons liv, da den katolske kirke også accepterer dåb fra andre kristne kirker.

​

Bekræftelse af dåben (konfirmation)

Efter dåbsundervisningen kan en person, der er døbt, konfirmeres. Barnet anses for at have nået den alder, hvor han eller hun kan være ansvarlig for sit eget åndelige liv.

Forbedring eller rip

Kirken mener, at hun har modtaget autoritet fra Gud til at tilgive mennesker for deres synder. Man skal føle anger over sine handlinger. Han henvender sig til præsten og bekender over for ham de handlinger, han har oplevet som synd. Katolske kirker har specielle hængestole til denne levering med et gardin mellem gaden og præsten. Ripping kan også ske på andre måder. Præsten giver gaden syndsforladelse og beordrer soningsarbejde, som for eksempel kan være faste, pilgrimsfærd, besøg i en helgens grav eller andet ...

​

​
2sevens (1).jpg

Eukaristien

​

Andre navne inkluderer: Herrens nadver, Bryde brødet, Eukaristisk indsamling, Minde om opstandelsen af Herrens lidelser, Hellig Offer, Messe, Offer

​

Kun medlemmer af den katolske kirke har lov til at deltage i nadveren. Den, der kommer til nadveren, skal faste mindst en time før dette. Der uddeles både nadverbrød og vin til menighedsmedlemmerne. Den katolske kirke har en transsubstantiationslære, som betyder, at sakramenterne, brødet og vinen, i hemmelighed bliver Kristi legeme og blod, når præsten rejser dem op ved alteret, slipper en lille klokke, og kirkens folk falder på knæ. Brødet og vinen er blevet Kristi legeme og blod.

 

Kirken forpligter alle sognemedlemmer til at deltage i nadveren i det mindste om søndagen og især ved jul, helligtrekonger og festen for Kristi himmelfart. På disse helligdage, før man deltager i aftensmaden, er det også sædvanligt at tage ud at hænge ud.

​

Weyden: Eukaristien

Indvielsens sakramente

​

Der er tre grader af indvielsens sakramenter:

1.Biskopskab, 2. præstedømme og 3. Diakoni.

​

1. Andre biskopper ordinerer en ny biskop. Den indviede modtager præstedømmets fylde og leder som en sakramental pastoral mission sit eget lokale stift som dets værkfører.

 

2. Biskoppen ordinerer kun præster til mænd, der har gennemført de studier, der kræves til embedet, og har afgivet løfte om ægteskab. Ved ordination er præsten bemyndiget til at tjene som præst i kirken, til at forrette sakramenterne og til at forkynde Guds ord ansvarligt i sin kirke.  

​

3. Også kun mænd er ordineret til stillingen som diakon. Manden skal være en mand, der har givet løfte om ugifte i en alder af 25 år, eller som allerede har været gift i 35 år. Deres mission er at tjene under biskoppens autoritet, for eksempel i forskellige velgørende stillinger, forkyndelse af ordet og liturgi.

Ægteskabets sakramente

Ifølge den katolske opfattelse er ægteskabet mere end blot et indvielsessakramente. Ægteskabet er beregnet til at vare indtil en andens død. Kirken accepterer ikke skilsmisse, selv om den verdslige lovgivning tillader det. I den forbindelse kan kirken ikke indvie de fraskilte.

Hvis en katolik ønsker at gifte sig med en ikke-katolik, skal han eller hun søge særlig tilladelse fra præsten i hans eller hendes menighed. Kirken håber dog på en eller anden måde at kunne deltage i en bryllupsceremoni arrangeret af en anden kirke.​

Weyden: præstedømmet, ægteskabet, salvelsen af de syge

Hængestol

De syges salvelses sakramente

Nogle gange kaldes dette sakramente fejlagtigt for den sidste salvelse. Dette sakramente kan dog udføres mere end én gang. Kirken håber, at pårørende vil melde deres pårørende seriøst i god tid og invitere præsten til sygdom. Præsten beder for de syge og salver de syge med den tilvejebragte olie.

​

SAKRAMENTALER

​

Sakramentaler er ordinancer ordineret af kirken til forskellige formål i menneskelivet, de kan bruges til at indvie genstande, der er nyttige for mennesker, til at velsigne et nyt hjem, en ny livssituation, til at velsigne bygninger, til at velsigne en grav, til at udrydde ondskab.

Leveringen inkluderer altid bøn og i givet fald håndspålæggelse, vanding, kors.

​

Kilder: Jaanu-Schröder 2008 High School Catholic Religion (s.116-118) Helsinki: Edita Prima oy

       https://www.katolinen.net/kaste.html   

       https://www.katolinen.net/vahvistus.html

       https://www.katolinen.net/eukaristian-sakramentti.html

       https://www.katolinen.net/parannuksen-sakramentti.html

       https://www.katolinen.net/sairaiden-voitelu.html

       https://www.katolinen.net/vihkimys.html

       https://www.katolinen.net/avioliitto.html

​

bottom of page