Navnet TRIPITAKA betyder tre kurve. Oprindeligt var teksterne skrevet på palmeblade, og strimlerne blev samlet i tre kurve. Ligesom de store lærere skrev Buddha ikke selv noget ned. Hans lære tog ikke skriftlig form før længe efter hans død (ca. 300 år),  i det første århundrede f.Kr. Optegnerne af traditionen var buddhistiske munke og nonner.

​

Tripitaka-formatet bruges fra sanskrit-versionerne og Tipitaka-formatet  Palin sprogversioner.  

​

Mahayana-buddhister har i deres egen kanon (officiel samling) "yderligere tekster", som er Buddhas ord og dermed den største rettesnor for de troendes liv.

​

Tibetanske buddhister (Lamaer) har en tro på, at kun de har adgang til den skjulte sande buddhistiske lære, for kun deres samfund har været  åndeligt klar til at forstå dem. Den mest berømte samling er den tibetanske dødebog

                     1. VINAYA-PITAKA eller guidekurv.

​

                       Etiske retningslinjer for munke og nonner (vejledning om den rigtige måde at leve på)

​

​

​

                      2. SUTRA-PITAKA dvs  kurv med undervisningstaler

​

                       indeholder 5 Buddha-prædikener, hvoraf den mest berømte del er Dhammapada dvs.                         Vejen til sandheden.

                       Indeholder også jataka-historier (beretninger om Buddhas tidligere)                              levende).

​

​

​

​

​

                    3. ABHIMDHAMMA-PITAKA  dvs. en speciel kurv,

                      som omfatter en gennemgang og refleksion over Buddhas lære.

​

​

​

​

​

​