BAGGRUND FOR PRISEN
HINDUISME HINDHEDS FØDSEL SKRIFTERNE MENNESKELIGT FORMÅL ÆSKER LIVSCYKLUSFESTIVAL KALENDERFESTIVALER OG PILOTER FORSTÅELSEN AF GUD HELLIGE BYER HELLIGE BYGNINGER VIDEO
INDUS KULTUR
2500-1900 f.Kr
Tidlig bykultur født i Indus River-regionen.
For eksempel anslås det, at omkring en million mennesker har boet i Harappa. De fortæller om højkultur planlagte byplaner og kloaknet.
Sprog: Dravidisk,
hvormed tekster skrevet i segl f.eks. stadig ikke er fuldt ud fortolket.
Samfundets teokratiske struktur, ledet af præsteskabet:
Hans opgaver var at udvikle skrift og astronomi, som satte ham i stand til at kompilere en tidslinje baseret på en kombination af sol- og månekalendere, som var nødvendig i landbrugskulturen for at udføre religiøse ritualer på det rigtige tidspunkt af året.
Kultsteder:
Ingen templer.
Offentlige kurbade vigtige for rituel badning. Denne funktion menes at være gået over i senere hinduisme.
Mental og fysisk udrensning spiller også en vigtig rolle i hjemmet.
Hellige træer, (figentræer. Ficus religiosa), inden for hvilke der skulle være guddomme.
VEDA RELIGION
herredømme 1400-500 f.Kr.
Udviklingsstadier
1. Kundskabens religion dannet af Rigvedas vers
2. Brahmana-teksternes religion eller brahmanisme
ARJALISK KULTUR
1800-600 f.Kr
Centralasien (en nomadebefolkning invaderet fra det nuværende Afghanistan,
arierne, ødelagde effektivt induskulturens byer, for de bevægede sig på hesteryg og i stridsvogne.
Udbredelsen spredte sig i første omgang til Indus-floden, men fortsatte derfra mod Ganges-floden.
Sprog: Sanskrit
Gejstlighed dvs. brahmaner
fastholdt traditionen med hellige salmer, som senere dannede grundlaget for den vediske litteratur og hinduismen med dens mange guder.
Også ansvarlig for ofreleverancer (f.eks. brandofre)
Stammesamfund
Stammehøvdinge udviklede sig til konger
Husdyrbrug og noget landbrug senere.
Samfundet blev opdelt i klasser, eller varnas, som senere udviklede sig til kaster.
Af dravidianerne, ariernes tjenere og slaver.